På baggrund af Europa-Parlamentsvalget og forventninger til en ny Kommission har den danske repræsentation i Bruxelles følgende overordnede forventninger til ændret fokus fra EU.
- Grundet den geopolitiske situation, der i øjeblikket er meget uforudsigelig, må det forventes, at der kan komme nye indsatser, der ikke var forudset. Området bliver formentlig løftet til et af de vigtigste punkter i en kommende strategi. Danmarks udfordring er, at vi er unge i europæisk forsvarspolitik (1 år fra lempelse af forsvarsforbeholdet), og dermed har vi kort erfaring med at arbejde med området. Det europæiske arbejde koordineres til NATO, og styrkepositionen for EU-arbejdet er muligheden for lovgivning, finansiel styrke i Europa og det europæiske indre marked. Arbejdet går stærkt i øjeblikket og der flyttes på rammerne for udmøntning. EU har forsvarsfonden (EDF) til avancerede forsvarstekniske løsninger, en række udbudsforretninger på ammunition og materiel, og lånefinansiering til forsvarsinvesteringer fra Den Europæiske Investeringsbank, der er blevet væsentlig nemmere tilgængeligt i 2024. Endelig foreligger der en ny Forsvarsstrategi, der vil give lovgivning, der i løbet af 2025 giver udmøntning der kan styrke europæisk forsvar.
- Den grønne dagsorden er kommet i modvind, specielt fra landbruget, der har haft mange protester over hele Europa i 2025, og borgerne har fået øjnene op for, at omstillingen får sociale konsekvenser for den enkelte. Der er vedtaget megen lovgivning på området, og på trods af protester forventes det kun, at være en lille del, det kan komme på tale at rulle tilbage. Naturgenopretning (LIFE Programmet) har i mange år haft stor fokus i EU. På trods af svære forhandlinger, blev den nye lov for Klima og Natur stemt igennem d. 20. juni. Overordnet er der en holdning, at det er farligt at skabe usikkerhed om den politiske retning for den grønne omstilling, og da det grønne kan koste på konkurrenceevne, er forudsigeligheden vigtig. Hvis den grønne omstilling nedprioriteres i den fremtidige strategi fra Kommissionen, er der forventning til at mange punkter vil leve videre under konkurrencestrategien.
- Det kommende rammeprogram (budget) for 2028-2035 kommer også i spil under det danske formandskab, og her er fordelingen af pengene blevet et stort emne, fordi Europas sikkerhed fylder væsentlig mere end tidligere. Det betyder, at EU kommer til at afsætte store beløb til udbygning af vores sikkerhed. Dertil kommer de klassiske områder Landbrugspolitikken (Landbrugsmidler), Forskningspolitikken (Horizon), Rammeprogrammer, samt strategiske områder til at fremme konkurrenceevnen. Der vil desuden pågå en fortsat diskussion omkring grøn omstilling ift. EU’s klimamål for 2040.
- Europas konkurrenceevne, overfor Kina og USA specielt hvor der er behov for at fastholde et øget fokus. Energipriser ligger fortsat på et højere niveau og spiller dermed meget ind i konkurrenceevnen. Der foreligger 2 rapporter – Letta-rapporten og Draghi-rapporten, der forventes at få stor indflydelse for udformningen af politikkerne for det indre marked (EU’s erhvervspolitik) de kommende år, herunder også under Det danske formandskab i efteråret 2025. NordDanmarks EU-Kontor været meget involveret i forløbet omkring Letta-Rapporten og fået sat klare aftryk i denne.
- Udvidelsen af EU er til diskussion med mulighed for, at der skal laves en revidering af traktaten, og som et eksempel vil en udvidelse med Ukraine med en fastholdelse af den eksisterende landbrugsstøtte koste 98 mia €, hvilket svarer til den samlede forskningsstøtte. Struktur- og Regionalfondsmidler skal også i denne sammenhæng diskuteres, og det er foruden landbrugsområdet et sted, hvor specielt Regioner og Kommuner har kunnet hente støtte. Endelig forventes den nye Kommission at være ekstra ivrig med forslag, for at vise handlekraft i sin første periode.
Kontakt NordDanmarks EU-Kontor hvis der er emner, der ønskes uddybet.
EU’s CCUS strategi kan gøre Nordjylland til Europæisk CO2 hub
Europa-Kommissionen har d. 6. februar 2024 udsendt en CCUS-strategi (Carbon Capture, Utilization and Storage) med titlen ”Towards an Ambitious Industrial Carbon Management for the EU1”. Dette repræsenterer en ambition, der på sigt skal vedtages som lovgivning om CCUS i EU. Det er af stor betydning for nordjyske aktører, da Nordjylland ved at handle på de punkter, ambitionen peger på, kan bringe sig i en position, der udnytter de unikke fordele, der er i landsdelen. Hvis der ikke handles, vil disse fordele blive udnyttet i andre landsdele. Kommissionens ambition står på skuldrene af Kommissionens Joint Research Centers (JRC) rapport om udbygning af et CO2-center med titlen ”Shaping the Future CO2 Transport Network of Europe2”.
Europa-Kommissionens ambition og rapporten fra JRC peger begge på, at Danmark som CO2 Hub i Europa vil blive en væsentlig spiller i Europa, hvor det forventes, at mellem 25% og 40% af Europas CO2 skal lagres i dansk undergrund offshore eller onshore. En stor del af denne CO2 kan håndteres gennem Nordjylland, og Kommissionens analyser i JRC-rapporten viser, at den CO2, der skal igennem Danmark, forventes at skabe mellem 25.000 og 70.000 jobs. I JRC-rapporten er der flere scenarier. Nogle af scenarierne peger på, at Nordjylland er en væsentlig del af dette, mens andre undlader at inkludere Nordjylland.
Det vurderes på baggrund af JRC-rapporten, at der skal transporteres mellem 90 og 130 Mtons CO2 igennem Danmark i 2050. I 2030 forventes aktørerne i Nordjylland at kunne håndtere lagring af 15 Mtons, hvilket er i den lave ende af rapportens forventning. Der er behov for håndtering af så meget CO2, at der vil være behov for, at det håndteres fra flere steder i Jylland. Der vil være behov for at opbygge en stor kapacitet i Nordjylland, hvis det skal være muligt at leve op forventningerne i JRC-rapporten2. Strategien peger på, at CCUS bliver rentabelt i 3 bølger. 1. del er fangst fra industrien og lagring, herefter følger fangst direkte fra luften, og endelig genanvendelse af CO2.
I Nordjylland pågår der mange aktiviteter, der støtter op om denne vision. Der er dog behov for at samle en fælles fortælling, der viser opbakning om et nordjysk mål, så investorer kan have tillid til, at deres investeringer har en varig opbakning.
JENS CHRISTIAN WINTHER
DIREKTØR
