Den officielle lancering af det nye Interreg Nordsø program er lige om hjørnet, og mangler kun den endelige godkendelse fra Europa-kommissionen. Men mens vi venter, er der gode nyheder! De har nemlig allerede åbnet for den første indkaldelse til at søge om midler til programmet.
Nordsø-programmet har fokus på udfordringerne i og omkring Nordsøen og støtter transnationale projektsamarbejder. I den nye indkaldelse er der både mulighed for at søge for om midler til small-scale projekter og almindelige projekter.
Der kan søges inden for fire hovedtemaer:
- Robuste og smarte økonomier:
Fokus på at styrke forskning, teknologisk udvikling og innovation samt at udvikle færdigheder inden for smart specialisering, industriel omstilling og entreprenørskab - Grøn omstilling
Fokus på smart og genanvendelig energi, reducering af drivhusgasemissioner, cirkulær økonomi og bæredygtig, multimodal transport - Klimarobusthed
Fokus på at fremme klimatilpasning, risikoforebyggelse og modstandsdygtighed overfor katastrofer samt at fremme biodiversitet, grøn infrastruktur og mindske forurening - Udvikling af demokratiet
Fokus på af bedre den demokratiske udvikling i regionen
Ansøgningsfrister
Ansøgningsfristerne er senest følgende datoer:
- Small-scale projekter: 7. marts 2022
- Interessetilkendegivelse/expression of interest: 7. marts 2022
- Fuld ansøgninger for almindelige projekter: 22. april 2022
Hvem kan ansøge?
Alle organisationer baseret i Nordsø-området – det gælder både organisationer med tidligere kendskab til programmet, og organisationer, der aldrig har deltaget i Interreg Nordsø-projekter før. Hos NordDanmarks EU-kontor sidder vi klar til at hjælpe dig videre uanset hvad.
For mere information er du meget velkommen til at kontakte EU-konsulent Jacob Munch på jmj@ndeu.dk eller +32 479 96 09 68.
Leder du efter partnere?
Som noget nyt har Interreg North Sea lanceret en online partnersøgningsplatform, der kan hjælpe dig med både at udbyde din egen projektide, eller finde spændende projekter at deltage i som projektpartner. Læs mere her, eller kontakt International Projektkonsulent Peter Rødbro Hansen på prh@ndeu.dk eller +45 6188 0017.
PETER RØDBRO HANSEN
INTERNATIONAL PROJEKTKONSULENT