Find din næste projektpartner eller konsortium på Interreg Baltic Sea og Nordsøprogrammets partnersøgningsportal
Er du nysgerrig på at vide hvilke projekter, der er under udvikling på Interreg Baltic Sea og Nordsøprogrammet? Leder du efter din næste projektpartner? Eller måske er du interesseret i at udbyde din egen projekt-ide? Interreg Baltic Sea og Nordsøprogrammet tilbyder nu en platform hvor du kan finde dit næste projekt og offentliggøre din egen projekt-ide.
Hos NordDanmarks EU-kontor kan vi hjælpe din organisation eller virksomhed med at identificere potentielle projektpartnere eller konsortier til din næste EU-ansøgning hos Interreg Baltic Sea eller Nordsøprogrammet. NordDanmarks EU-kontor bruger partnersøgningsportalen til at søge efter spirende projekter og etablerede konsortier.
Interreg Baltic Sea
Kontoret gør det muligt for dig at oprette en projekt-ide gennem Interreg Baltic Seas partnersøgningsportal. Hvis du har udarbejdet et projektforslag til en Interreg Baltic Sea ansøgning, kan du via NordDanmarks EU-kontor offentliggøre den på portalen. Her vil portalens medlemmer kunne vise interesse for din projekt-ide ved at kommentere på dit opslag og herved etablere direkte kontakt. På den måde kan du nemt finde din næste projektpartner.
Interreg Nordsøprogrammet
På Interreg Nordsøprogrammets partnersøgningsportal kan du offentliggøre din projekt-ide og søge efter partnere. NordDanmarks EU-kontor bruger også portalen til at identificere etablerede konsortier, du som forsker, virksomhed eller organisation kan deltage i. Nordsøprogrammets partnersøgningsportal gør det muligt for NordDanmarks EU-kontor at identificere medlemmer gennem portalens medlemsoversigt og kan gennem filtrerede søgninger finde den partner du præcis søger efter. Medlemsoversigten gør det muligt at skabe kontakt til fremtidige projektpartnere til din næste ansøgning.
For mere info
Kontakt Peter Rødbro Hansen, International Projekt Konsulent, NordDanmarks EU-kontor
PETER RØDBRO HANSEN
INTERNATIONAL PROJEKTKONSULENT