Kick Off: Horizon Europe – verdens største vækstprogram

Vi står på tærsklen til offentliggørelsen af et nyt rammeprogram – Horizon Europe – der er EU’s forsknings- og innovationsprogram for de næste syv år.

Med en foreslået budgetramme på knap 600 mia. kr. så er det big business – også for Nordjylland.

Derfor sætter NordDanmarks EU-Kontor alle sejl ind på at forberede aktører i Nordjylland på, at der lige om lidt tikker en masse muligheder ind, som kan være med til sætte skub på udvikling i din virksomhed/organisation.

I samarbejde med Erhvervshus Nordjylland, Aalborg Universitet, Professionshøjskolen University College Nordjylland og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afholdt vi derfor den 22. oktober en virtuel kick-of-konference som det nordjyske startskud på Horizon Europe.

Med et spændende program spækket med paneldebat, break-out sessions, oplæg om spændende samarbejds- og finansieringsmuligheder og keynote oplæg fra fremtidsforsker Liselotte Lyngsø introducerede vi deltagerne til de nye horisonter inden for digitalisering, sundhed, klima, energi, fødevarer, landbrug og meget mere.

Se materialet fra konferencen her:

Som altid står vi efterfølgende klar med en hjælpende hånd til at afdække mulighederne for finansiering via Horizon Europe, samt hvordan man som virksomhed kommer i gang med et samarbejde med forskningsverdenen.

For mere information, kontakt:

Anne-Luise Skov Jensen
Tlf: +45 2154 6848
Mail: alsj@ndeu.dk