Så er ventetiden forbi! Der er nemlig godt nyt til alle potentielle ansøgere til Horizon Europe. EU-Kommissionen har netop lanceret de første officielle arbejdsprogrammer. Ambitionerne er store og med et budget på ca. 95.5 mia. kr. skal Horizon Europe være med til at bidrage væsentligt til at løse nutidens store samfundsudfordringer – især inden for klima, sundhed og den digitale omstilling.
Arbejdsprogrammerne er lanceret på de seks klynger:
- Klynge 1 – Sundhed
- Klynge 2 – SSH – Kultur, kreativitet og inkluderende samf.
- Klynge 3 – Civil samfundssikkerhed
- Klynge 4 – Det digitale område, industri og rummet
- Klynge 5 – Klima, energi og mobilitet
- Klynge 6 – Bioøkonomi
Med et samlet budget på ca. 110 milliarder kroner er de nye arbejdsprogrammer i Horizon Europe den største enkeltlancering til dato. Arbejdsprogrammerne indeholder de konkrete opslag, som forskere og innovative aktører har mulighed for at søge i de kommende år.
Selv udtaler vores egen EU’s konkurrencekommisær, Margrethe Vestager, dette om arbejdsprogrammet:
Dette Horizon Europe-arbejdsprogram vil støtte europæiske forskere, levere ekspertise og fremragende forskning og innovation til gavn for os alle. Det dækker hele forsknings- og innovationscyklussen, fra laboratoriet til markedet, og vil bringe forskere og innovatører fra hele verden tættere på hinanden for at løse de problemer, vi står over for.
Vi i Norddanmarks EU-kontor står naturligvis altid klar til at hjælpe, så kontakt os endelig, hvis du vil høre mere om de nye arbejdsprogrammer under Horizon Europe.
CECILIE LINDSTRØM
EU-KONSULENT
JENS CHRISTIAN WINTHER
KONSTITUERET DIREKTØR