Danskere samles om Den Europæiske Forsvarsfond i Bruxelles – kom med!

Image

Har du interesse i forsvarsinnovation? Så kom med, når dacob sætter fokus på danske muligheder i Den Europæiske Forsvarsfond. Arrangementet afholdes den 27. maj 2024 i Bruxelles.

Forsvarsområdet, herunder industri og teknologi samt dual-use løsninger, fylder mere og mere i EU-regi, og der er øget fokus på udvikling af fælles innovative løsninger målrettet de europæiske landes forsvar.

Den Europæiske Forsvarsfond uddeler €8 mia. i tilskud i perioden 2021-27, og EU er ved at placere sig som en af de største investorer i ny forsvarsteknologi i Europa.

EU-Kommissionen holder infodage om forsvarsfonden d. 28.-29. maj i Bruxelles. Her kan virksomheder få et overblik over fonden og årets prioriteter og afsøge samarbejdsmuligheder med andre deltagere.

For at engagere flere danske virksomheder i Den Europæiske Forsvarsfond og bakke op omkring danske deltagere til infodagene, afholder de danske regionale EU-kontorer et arrangement i Bruxelles om eftermiddagen før EU’s infodage.

Kom og mød andre danskere med interesse i forsvarsinnovation og europæiske tilskudsmuligheder – og få en snak med nogle af dem, som kan hjælpe danske ansøgere på vej.

Dato: 27. maj 2024, kl. 15.30-17.30.

Sted: Syd- & Norddanmarks EU-Kontorer, Avenue Palmerston 18, 1000 Bruxelles.

Program for dansk netværksevent

15.00: Der er kaffe på kanden

15.30: Velkommen v. dacob

Kort intro og programmet for dagen.

Hvordan kan danske virksomheder gøre sig gældende i EDF og hvorfor er det vigtigt?

Inspirationsoplæg fra danske aktører med erfaringer med EDF.

  • Nanna Holt, forsvarsindustrirådgiver ved Den Danske Faste Repræsentation.
  • Séverin Schnepp, European affairs manager ved Terma A/S.
  • Klaus Bolving, Vice President ved CenSec.
  • Dansk Industri.

Præsentation af deltagerne, udveksling af erfaringer og interesser.

17.30: Drinks og netværk.

19.00: Fælles middag på restaurant for dem, som har lyst (egenbetaling).

Tilmelding

Tilmelding sker på mail til Asger Bjerregaard Christiansen fra NordDanmarks EU-kontor på abc@ndeu.dk før d. 1. maj.

OBS. Vi har forudbooket værelser på et centralt hotel for dem, som ønsker at bo tæt på andre danske deltagere og vi kan også hjælpe i forhold til transport. Hør mere ved tilmelding.