D. 17.-21. juni 2019 løber EU Sustainable Energy Week (EUSEW) af stablen i Bruxelles. Det er den største europæiske policy-konference for vedvarende energi og energieffektivisering, og på deltagerlisten er repræsentanter fra Europa-Kommissionen samt de vigtigste politikere, beslutningstagere og energiaktører fra industri og forskning inden for området.
I forbindelse med konferencen oprettes en ”Networking Village”, hvor energiaktører og beslutningstagere fra hele Europa kan mødes og diskutere projekter og udveksle idéer, viden og best-practice.
Vil du diskutere din organisations projekt/initiativ med energiaktører fra hele Europa?
Lige nu søger arrangørerne af EUSEW organisationer, der vil deltage i én eller flere af de tre aktiviteter, som er en del af Networking Village:
En stand på Energy fair: Du har en stand på messen en halv dag, hvor du kan præsentere din organisations aktiviteter. Arrangørerne søger især, at du benytter interaktive præsentationer eller andre dynamiske diskussionsinitiativer. Læs mere her.
Præsentér dit innovative initiativ på Energy Talks: Hold et 10 minutters oplæg om dit innovative projekt, en løsning eller andre initiativer inden for området efterfulgt af 10 minutters Q&A. Læs mere her.
Pitch din idé på Energy Lab: Du har 3 minutter til at pitche din projektidé e. lign. Herefter får du feedback fra et panel af eksperter på området efterfulgt af en kort Q&A-session med tilhørere. Læs mere her.
Dit projekt/løsning/idé/koncept/initiativ
Ved vurderingen af din ansøgning om at deltage vil der blive lagt vægt på, om dit koncept bidrager til Kommissionens langsigtede strategi om et klimaneutralt Europa i 2050.
Hvornår?
Networking Village afholdes d. 18.-20. juni 2019.
Hvem kan deltage?
- Internationale organisationer
- Netværk af nationale, regionale/lokale myndigheder, eller andre offentlige organisationer
- Industri- eller fagsammenslutninger
- NGO’s
- Forbrugerorganisationer
- SMV’er og start-ups
Deadline for at ansøge om at deltage er d. 25. marts 2019! Tilmeld dig via www.eusew.eu.
Har du nogen spørgsmål, er du velkommen til at tage fat i EU-konsulent Liselotte Jensen. Skriv til lje@ndeu.dk eller ring til: +32 472 305 037.