Danske forskningsinstitutioner, regioner, kommuner og virksomheder excellerer i at bruge EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon Europe, til at tackle de største samfundsudfordringer. Nye tal fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen viser således, at der er danske partnere med i mere end hvert tiende Horizon Europe-projekt, og tallene bliver kun mere imponerende, når man zoomer ind på løsning af globale udfordringer inden for bl.a. sundhed, det digitale område og klima. De danske, regionale EU-kontorer i Bruxelles (dacob) er en del af en større infrastruktur, der er med til at gøre det muligt for Danmark at hente stor værdi af EU-samarbejdet, og derfor fortæller lederne af de fem dacob-kontorer herunder nærmere om værdien af Horizon Europe. De kommer ligeledes med konkrete eksempler på, hvordan vi på EU-kontorerne har hjulpet vores aktører i Danmark med at hente værdi i det store program.
Når det gælder om at udvikle løsninger på de helt store samfundsudfordringer, så er Horizon Europe-programmet oplagt at kigge mod for at finde funding. Budgettet lyder nemlig på svimlende 710 milliarder kr. for perioden 2021-2027, og dermed er programmet i fundingregi den absolutte sværvægter, som tiltrækker de bedste og mest innovative aktører fra hele Europa og en række associerede lande til at indgå i internationalt samarbejde
Danske aktører forstår virkelig at gøre brug af mulighederne i Horizon Europe
Alt sammen handler det om at finde løsninger på vores største udfordringer på samfundsmæssigt plan – og det store potentiale er noget, som danske kommuner, regioner, forskningsinstitutioner og virksomheder virkelig forstår at gøre brug af.
Med knapt to år af programperioden bag os har Uddannelses- og Forskningsstyrelsen udgivet nøgletal for Danmarks deltagelse i Horizon Europe baseret på Europa-Kommissionens ansøgningsdatabase eCorda, og det er meget opløftende læsning: Der er således dansk deltagelse i mere end 820 forsknings- og innovationsprojekter i Horizon Europe, hvilket er mere end hvert tiende projekt finansieret af programmet.
Kigger man isoleret på søjlen ”Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne,” hvor der er fokus på at bidrage til løsning af globale udfordringer inden for bl.a. sundhed, det digitale område og klima, er den danske deltagelse endnu højere: Her udmærker danske forskere og virksomheder m.fl. sig ved at være med i mere end 440 projekter, hvilket svarer til, at Danmark er med i ca. hvert femte Horizon Europe-finansierede projekt i denne søjle.
dacob som en del af en større, dansk infrastruktur
Fra Bruxelles arbejder de danske, regionale EU-kontorer (dacob) som en del af den større, danske infrastruktur, der er med til at gøre det muligt for danske aktører at hente så stor værdi af EU-samarbejdet, og derfor vækker de fine tal for den danske Horizon Europe-deltagelse også stor begejstring på EU-kontorerne:
SDEO: Imponerende innovationshøjde
’Det er virkelig glædeligt at se, at Danmark klarer sig så godt i den internationale konkurrence om Horizon-midler. Det siger i dén grad noget om innovationshøjden – og det gælder uanset, om det er universiteter, kommuner, regioner eller virksomheder,’ lyder det fra direktør for South Denmark EU Office (SDEO), Rasmus Anker-Møller. Som eksempel nævner han startup-virksomheden Textile Change fra Vejle, som med SDEO’s hjælp har opnået en bevilling fra Women TechEU-programmet. Women TechEU er et underprogram til Horizon Europe, og støtten går til at udvikle en kemisk recycling-teknologi, der kan omdanne tekstilaffald til råmateriale, som så kan genanvendes af fiberproducenterne.
GCPHEU: Flotte tal viser, hvor værdifuldt det europæiske samarbejde er
På Greater Copenhagen EU Office (GCPHEU) fortæller direktør Birgitte Wederking:
’De flotte tal fra Horizon Europe viser, hvor værdifuldt det europæiske samarbejde er. De er et vidnesbyrd om, at vi i Danmark deltager i det store europæiske fællesskab, hvor vores universiteter, regioner og kommuner samarbejder med mange forskellige institutioner og innovative virksomheder på tværs af grænser for sammen at finde nye løsninger på aktuelle samfundsudfordringer,’ lyder det fra Birgitte Wederking.
Et eksempel herpå er projektet HEPHAESTUS, der er et CBS-ledet projekt, hvor forskere samarbejder med keramikere og glaspustere om at bevare udryddelsestruede håndværk. For når de traditionelle håndværk dør, så har det nemlig en række negative konsekvenser for mennesker, kultur og økonomi. Projektet tager afsæt i traditionelle håndværk på Bornholm og i fire andre regioner i Europa, og GCPHEU har hjulpet CBS og Bornholms Regionskommune med i projektet.
CDEU: Med Horizon er man blandt de bedste inden for udviklingsarbejdet
På Central Denmark EU Office (CDEU) lægger direktør Lars Holte Nielsen vægt på, hvordan danske aktører via Horizon-deltagelse får mulighed for at udvikle løsninger med de allerbedste inden for deres felt:
’Horizon er både det største og ubetinget også det vigtigste EU-program. Det er det, der indeholder flest penge og som håndterer de største samfundsudfordringer, så når man er med i Horizon-projekter, er man blandt de bedste inden for udviklingsarbejdet. Det kan vi kun glæde os over, at så mange danske aktører ser værdien i,’ lyder det fra Lars Holte Nielsen.
Et eksempel herpå er Klimatorium fra Lemvig, som CDEU har hjulpet med som partner i Horizon-projektet NBRACER. Det vil undersøge, hvorledes man kan skabe bedre spildevandsløsninger lokalt ved at overrisle områder frem for at benytte rør. Denne form for løsninger er meget billigere end traditionelle spildevandsrør og rummer desuden mulighed for at bruge regnvand til at lave rekreative områder. Projektet ledes af den hollandske NGO Deltares, som arbejder med vand og undergrund, og som er blandt de ledende i verden på sit felt.
AAU EU Office: Høj projektdeltagelse styrker synlighed og letter rekrutteringen
Charlotte Pedersen leder Aalborg Universitets EU-kontor (AAU EU Office), og hun betoner, hvordan Horizon Europe-projekter ligeledes styrker Danmarks internationale synlighed og letter rekrutteringen:
’Visionerne for det europæiske forsknings- og innovationssamarbejde er store, og potentialerne ved at deltage i EU-projekter er meget store. Ikke alene opnår vi flere midler til vores forsknings- og innovationsprojekter, vi opnår også international synlighed og gennemslagskraft, ligesom vi bliver attraktive og får lettere ved at kunne rekruttere talenter og styrke mobiliteten i EU,’ fortæller Charlotte Pedersen.
Hun nævner som et eksempel 6GSHINE, der er et forskningsprojekt koordineret af Aalborg Universitet, og som er finansieret af Horizon Europe under partnerskabet Smart Networks and Services Joint Undertaking (SNS JU). Heri arbejder Aalborg Universitet sammen med bl.a. Apple, Nokia, Sony og Bosch om den forskning, der skal bane vejen for afløseren for 5G-netværket, nemlig 6G-netværket, der skal kunne imødekomme fremtidens enorme behov for trådløse forbindelser i f.eks. robotter, køretøjer og klasseværelser.
NDEU: Fremhæver det store forretningspotentiale i de mange idéer
Begejstringen for Horizon Europe deles også af Jens Christian Winther, direktør for NordDanmarks EU-Kontor (NDEU), som særligt fremhæver forretningspotentialet i de mange idéer, som Horizon Europe-projekterne genererer:
’Det er dejligt at se, at der er så mange projekter, der kommer til Danmark, og at der dermed er så stor en innovation og så mange idéer, der får lov at vokse frem og blive til rigtige løsninger. Og specielt er det jo dejligt at se, at de rigtige løsninger bliver bragt ud og bliver gjort til en forretning,’ lyder det fra Jens Christian Winther. Han nævner som et eksempel FIT4FoF-projektet (Making our Workforce Fit for the Factory of the Future), der har professionshøjskolen UCN med som dansk partner. Målet for projektet er at udvikle en ny ramme for uddannelse og træning, som placerer arbejdstagere i centrum af en fælles design- og udviklingsproces, der anerkender og imødekommer fremtidens kompetencebehov.
Fakta om Horizon Europe
Horizon Europe løber i perioden 2021-2027 med et samlet budget på 710 milliarder kroner. Programmet støtter fri forskning, forskermobilitet, strategisk forskning og innovation. Det er organiseret i tre søjler: Videnskabelig topkvalitet, Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne samt Innovativt Europa.
Tak til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen for at bidrage med datamateriale til denne artikel.
Jens Christian Winther
DIREKTØR
