Samarbejde om erhvervsfremme i Nordjylland
At udvikle nordjyske virksomheder. Det er opgaven, som 11 lokale erhvervskontorer fordelt over hele Nordjylland, det regionale Erhvervshus i Aalborg og på Mors og NordDanmarks EU-Kontor har tilfælles. Sammen udgør vi et komplet hold, hvor nordjysk erhvervsliv kan få uvildig og gratis erhvervsudvikling og sparring med det mål at styrke erhvervslivet og dermed hele Nordjylland.
Den nordjyske model
Vores lokalindsigt, specialistviden og erfaring inden for flere forretningsområder og internationale forhold gør, at vi er klar til at hjælpe og vejlede virksomheder uanset, hvilken fase de er i.
Vi tager altid afsæt i den enkelte virksomhed, og gennem dialog identificerer vi udfordringer og behov hos virksomheden. Herefter sætter vi det bedste hold til at hjælpe virksomheden videre med at få udviklet sit potentiale.
Her er eksempler på, hvad virksomheder kan få hjælp til i de forskellige faser for at styrke og udvikle deres forretning.
Aktører i den nordjyske model
Det er de 11 lokale erhvervskontorer fordelt over hele Nordjylland, Erhvervshus Nordjylland og NordDanmarks EU-kontor, som samarbejder om erhvervsfremme i Nordjylland med det formål at styrke erhvervslivet:
- Brønderslev Erhverv
- Business Hjørring
- Business Rebild
- BusinessAalborg
- Erhvervshus Nord
- Erhvervshus Nordjylland
- Læsø Turist- og Erhvervsforening
- Mariagerfjord Erhverv
- Morsø Erhvervsråd
- Norddanmarks EU-kontor
- Thy Erhvervsforum
- Vækst Jammerbugt
- Væksthimmerland Erhverv
Kontakt os for at høre mere om hvordan vi kan hjælpe din virksomhed.
Vil du vide mere?
JENS CHRISTIAN WINTHER
DIREKTØR