EU’s forlængede arm i Nordjylland

Strategi 2020-2022

I NordDanmarks EU-Kontor sidder vi inde med en ekspertise. Når nordjyske aktører vil skyde genvej til EU-midler, er det os, de ringer til. Det er netop positionen som anerkendt samarbejdspartner, vi skal styrke de næste år.

En ny EU-Kommission er kommet til, og de har netop spillet tre indsatser ud: grøn omstilling, digitalisering og sikkerhed. Henover de næste fem år vil de områder komme til at dominere, og det vil derfor også være her, hvor alle pengene kommer til at være.
Sundhed, uddannelse, kvalificeret arbejdskraft og ungeindsatsen står dog højt på dagsordenen.

Vækst i fokus

Skal nordjyske virksomheder have en bid af kagen, må vi hjælpe Nordjylland med at åbne sig mere op for Europa. Når vi spiller bolden til EU, er der mulighed for midler, vækst og udvikling. Og det vil vi bidrage til.

NordDanmarks EU-Kontor kommer derfor til at hav fokus på fire områder. De ligger i forlængelse af EU’s tre indsatser, men er samtidig en del af de nordjyske indsatsområder: det grønne Nordjylland, sundhedsinnovation, virksomhedsløft i bredden og kvalificeret arbejdskraft.

Ved at udvælge de fire områder vil vi være med til at realisere både europæiske og nordjyske dagsordener. Vi skal være regionens, kommunernes, uddannelsesinstitutionernes og virksomhedernes mand på fløjen, så vi sammen skaber udvikling og vækst.

Ambitioner på tværs

I det nordjyske er der en stærk tradition for samarbejde på tværs af virksomheder og på tværs af det offentlige og private. Den tradition træder NordDanmarks EU-Kontor ind i, så vi hver dag arbejder i tæt samspil med en stribe nøgleinteressenter for regionens udvikling.

Kontorets samlede EU-ekspertise er vores helt konkrete bidrag til den fælles indsats. Den arbejder vi løbende for at vedligeholde. Sådan sikrer vi, at vi kan hjælpe nordjyske aktører med at finde vej til midler, markeder, netværk og samarbejdspartnere i EU.

Image