Erasmus+: Ekspertisepartnerskaber – lærerakademier

Det overordnede mål med dette Erasmus+-tiltag er at etablere europæiske partnerskaber mellem læreruddannelsesinstitutioner med det formål at oprette Erasmus+-lærerakademier, som kan udvikle et europæisk og internationalt perspektiv på læreruddannelse. Disse akademier vil omfatte flersprogethed, sproglig bevidsthed og kulturel mangfoldighed, udvikle læreruddannelsen i overensstemmelse med EU's uddannelsespolitiske prioriteter og bidrage til opnåelsen af målene for det europæiske uddannelsesområde.

Erasmus+-lærerakademierne skal opfylde følgende mål:
  • Bidrage til forbedringen af politikker og praksis for læreruddannelse i Europa ved at oprette netværk og praksisfællesskaber inden for læreruddannelse, som samler udbydere af lærergrunduddannelse (af kommende lærere), udbydere af løbende faglig udvikling (efter- og videreuddannelse) og andre relevante aktører, f.eks. lærerforeninger, ministerier og interessenter, i arbejdet med at udvikle og teste strategier og programmer for faglig læring, der er effektive og tilgængelige, og som kan overføres til andre sammenhænge.
  • Forbedre den europæiske dimension og internationaliseringen af læreruddannelsen gennem innovativt og praktisk samarbejde med lærerundervisere i andre europæiske lande og ved at udveksle erfaringer med henblik på videreudviklingen af læreruddannelsen i Europa. Dette samarbejde skal omhandle EU's centrale prioriteter som f.eks. digital læring, bæredygtighed, lighed og inklusion ved også at tilbyde lærerne kurser, moduler og andre læringsmuligheder i disse emner.
  • Udvikle og i fællesskab afprøve forskellige modeller for mobilitet (virtuelle, fysiske og blandede) under lærergrunduddannelsen og som led i læreres løbende faglige udvikling for at forbedre kvaliteten og antallet af mobilitetsophold og for at gøre mobilitet til en integreret del af læreruddannelser i Europa.
  • Udvikle et bæredygtigt samarbejde mellem læreruddannelsesinstitutionerne med henblik på at forbedre kvaliteten af læreruddannelsen i Europa og tilvejebringe et beslutningsgrundlag til læreruddannelsespolitikker på europæisk og nationalt plan.
Ansøgningsfrist

Ansøgerne skal indsende deres tilskudsansøgning senest den 7. september kl. 17.00.

AIJA KONISEVSKA AZADI
PROJEKTLEDER

 /aijakonisevska
 +45 5010 3852
 aka@ndeu.dk