Hvordan hjælper EU-kontoret?

NordDanmarks EU-kontor er en del af Business Region North Denmark, som er en samlet nordjysk satsning på vækst og udvikling. Vi vejleder om og kobler landsdelens virksomheder, kommuner/regionen og organisationer med de mange muligheder for støtte, som EU’s programmer rummer. Vi hjælper med at afdække dine behov, komme fra idé til projekt, finde partnere og finansiering til projekter og meget mere. Vores hjælp spænder derfor bredt, og kan inddeles i fem faser, som er illustreret her.

Varetagelse af interesse

Vi hjælper med at varetage nordjyske interesser i EU og med at finde lige netop det netværk, der er det rette for dig. Derudover yder vi assistance i forbindelse med møder og hjælper dig med at få den rette viden.

Finde nordjyske behov

For at kunne hjælpe bedst muligt er det vigtigt, at vi kender de nordjyske behov. Vi arbejder derfor både aktivt sammen med vores partnere i Nordjylland for at finde de bedste udviklingsprojekter og med partnere i EU for at udvikle projekter af interesse for Nordjylland.

Fra behov til projekt

Vi hjælper med at komme fra behov til projekt ved at bistå med valg og fravalg samt med at skabe overblik over de mange muligheder, der findes for finansiering.

Projektresume

Sammen med dig skaber vi enighed om hvem, hvad, hvorfor og hvor meget, det vil koste, samt hvorfor dit projekt lige netop passer til et EU-projekt.

Ansøgning

Vi faciliterer ansøgningsskrivningen sammen med dig og skaber overblik over den gode proces. Vi kan helt eller delvist skrive din ansøgning – dog er dette en betalingsydelse.

Projektledelse

Vi hjælper jer med at få overblik over jeres projekt, så det kører på skinner, og assisterer med projektledelsen alt efter behov. Der er desuden mulighed for at frikøbe en NDEU medarbejder til projektadministration.

Kontakt os

    Din e-mail (skal udfyldes)

    Din besked

    NordDanmarks EU-kontor
    NOVI Science Park
    Niels Jernes Vej 10
    DK-9220 Aalborg Ø
    Tlf: +45 6188 5300
    E-mail: info@ndeu.dk

    North Denmark EU office, Bruxelles
    Avenue Palmerston 3
    B-1000 Bruxelles
    Belgium
    E-mail: info@ndeu.dk