Nordjysk startup bag opførelsen af energieffektivt datacenter

Image

PRESSEMEDDELELSE
NordDanmarks EU-Kontor, Aalborg, den 7. maj 2025

Hvordan opnår man en effektiv energiudveksling mellem et datacenter og en fjernvarmeforsyning? Det spørgsmål arbejder de fleste store datacentre med at finde løsninger på.

Den nordjyske virksomhed ECO-LocaXion har knækket koden til at skabe et klimafokuseret datacenter-koncept, der understøtter 2 kritiske infrastrukturer, fremtidens digitale transformation og fjernevarmeforsyningen, som er væsentligt over EU-kravene.

Foruden at knække koden for energiudvekslingen mellem datacenteret og fjernvarmeforsyningen, har de overvundet en række tekniske, juridiske og økonomiske udfordringer.

NordDanmarks EU-kontor, som katalysator for grøn innovation
Gitte Jensen, grundlægger og direktør af ECO-LocaXion Management præsenterede sit koncept for Kontorchef Jens Christian Winther fra NordDanmarks EU-Kontor, da hun var nysgerrig på, om der kunne være hjælp at hente i EU. Hendes forespørgsel kom på et tidspunkt, hvor den grønne omstilling var et område med kraftigt stigende prioritet for den nye Kommission.

Det stod hurtigt klart, at det grønne potentiale og forretningsplanen var interessant, dog lå der en række udfordringer af både teknisk og økonomisk karakter, men også juridiske idet en fjernvarmeforsyning er underlagt offentlig lovgivning der gør det svært at modtage energi fra et privat selskab.

”Jens Christian Winther forstod hurtigt kompleksiteten i projektet og har sidenhen hjulpet med konceptet og virksomhedens udvikling. Han og EU-Kontoret har bistået med at forberede konceptet, sparring til finansiering og professionalisering af virksomheden”, siger Gitte Jensen.

NordDanmarks EU-Kontoret spillede en afgørende rolle ved at strukturere en proces, der effektivt håndterede disse udfordringer. EU-kontoret har løbende bistået med udvikling af virksomheden, samt etablering af værdifulde forbindelser gennem EU-netværket i Bruxelles, hvilket også førte til at ECO-LocaXion kunne udforme en projektbeskrivelse med efterfølgende ansøgning hos EU.

Projektet opnåede ikke støtte fra EU i første omgang, men de detaljerede og omfattende projektbeskrivelser blev efterfølgende vejen til at finde andre finansieringspartnere, og partnere der var interesserede i at få datacenteret som en del af fjernvarmeløsningen.

”EU-Kontorets støtte og hjælp har været uvurderlig for en opstartsvirksomhed som ECO-LocaXion, hvor der har været behov for at skulle matche store krav i store organisationer. Takket være kompetent sparring og indsats fra NordDanmarks EU-kontor, lykkedes det at finde de rette samarbejdspartnere”, siger Gitte Jensen, grundlægger og direktør af ECO-LocaXion Management.

”Det er lykkedes at realisere projektet og virksomheden ECO-LocaXion, særligt på grund af stor vedholdenhed fra stifteren Gitte Jensen - og det har været en spændende rejse med op og nedture over mange år,” udtaler Kontorchef Jens Christian Winther, NordDanmarks EU-Kontor.

Virksomheden vækster
Udviklingen af en teknologi- og videnstung virksomhed i Aalborg, der skaber nye muligheder inden for klimafokuseret og energieffektive løsninger, betyder også at ECO-LocaXion er på vej til at udvide sin organisation. Denne ekspansion er drevet af et stærkt fokus på rekruttering af talentfulde fagfolk, der kan understøtte virksomhedens ambitiøse projekter.

Virksomheden har i dag 11 ansatte, som står for udviklingen og driften af datacenteret i Esbjerg, og de efterfølgende datacentre, derfor udvider de allerede nu. Forventningen er at de I de kommende år vil udvide organisationen til 20-30 ansatte, lokalt og nationalt.

Om ECO-LocaXion
Den nordjyske virksomhed ECO-LocaXion Management har udviklet en teknologi, og skal etablere det første innovative og klimabevidste datacenter baseret på sit datacenterkoncept - et koncept, der sætter nye standarder for grøn teknologi og skaber lokal værdi. Grundlægger og direktør, Gitte Jensen, er kvinden bag konceptet, hun har løbende siden 2010 arbejdet på at designe et klimabevidst datacenter, som kan indgå i og danne en sektorkobling mellem et datacenter og en fjernvarmeforsyning, skabe en cirkulær proces som danner fundament for en bæredygtig samfundsinfrastruktur.

Det første datacenter baseret på ECO-LocaXions koncept bliver et 8.000 kvadratmeter, 30 MW cirkulært sektorkoblet retail colocation datacenter, i Esbjerg.
Læs mere i pressemeddelelse fra 16. januar 2025 her

For mere information, kontakt:
Jens Christian Winther
Kontorchef, NordDanmarks EU-kontor
jcw@ndeu.dk  / + 45 61 88 00 16 /

Gitte Jensen
Direktør & Grundlægger, ECO-LocaXion
gije@eco-locaxion.dk  / + 45 71 72 45 20 / www.eco-locaxion.com

JENS CHRISTIAN WINTHER
KONTORCHEF

 /jenschristianwinther
 +45 6188 0016
jcw@ndeu.dk