Intro: bliv klogere på de vigtigste arbejdsområder for EU de kommende år, hvornår trækker Kommisionen i arbejdstøjet og hvilke områder kommer de til at arbejde med og give støtte til.
Arbejdsområderne i EU sættes af guidelines fra det Europæiske råd, dvs. de Nationale regeringer. Dette omformes til en strategi fra Kommissionen, der giver nogle klare retninger for de områder, der skal arbejdes med de kommende 5 år. Arbejdsområderne er i en noget anderledes indpakning end den nuværende Kommission og dermed giver det nogle ændringer i tilgange på nogle områder, selvom emnerne i høj grad også lever videre.
Godkendelsen af den nye Kommission er i gang og forhåbentlig faldet på plads, når du læser dette. Kommissærerne skal godkendes af Parlamentet. Strategien for Kommissionen har taget form via V.D. Leyens tale til Parlamentet i juli – ’Europes Choice’, og desuden via Draghis rapport i september ”The future of Europe”.
Der tegner sig allerede nu et klart billede af, hvilke ændringer den nye strategi byder på.
Kommissionen lægger op til endnu engang at arbejde med en overordnet strategi, der betegnes som en Twin transition. I den nuværende 2020-2024 strategi har det været Grøn omstilling og Digitalisering, der har været den tværgående opgave for Kommissionen, der skulle gennemsyre de øvrige arbejdsområder. I 2025-2030 strategien tegner alt på at det bliver ”Decarbonisation and Competitiveness”, der bliver det tværgående indhold, med Enlargement and Security and Defence, som underliggende parametre for at opnå competitiveness målsætningen.
Der arbejdes fysisk med en udvidelse af EU med 9 lande, som hvis alle kommer med vil øge indbyggertallet med 50% og lægge en væsentlig del til arealet. I den forbindelse forventes der en traktatændring. Der leges dog med ordene forstået sådan, at enlargement ikke udelukkende henviser til den geografiske udvidelse af EU, men ligeledes til forståelse af hvad og på hvilke områder EU kan, skal og bør.
Ligeså henviser forsvar (defence) ikke udelukkende til militær og forsvar, men dækker over sikkerhed, herunder forsyningssikkerhed, højnelse af de europæiske værdier og sikring af tilstrækkelig vedvarende energi og bæredygtige fødevarer.
I V.D. Leyens strategi – ’Europes choice’ tales der om flere udvidelser af Kommissionens arbejdsområde, ved at adressere flere områder hvor der skabes en union, ved at øge områder hvor der er Kommissærer, en lovgivning på disse områder, samt oprettelse eller omlægning af fonde, der understøtter og styrker disse områder. Flere af disse nye områder vil give genklang i NordDanmark.
- En europæisk opsparings- og investeringsunion, der skal sikre væsentlige øget adgang til finansieringer, der er konkurrencedygtige med USA og Kina. Der oprettes en fond, der skal understøtte den europæiske konkurrenceevne.
- En energiunion, der skal give lavere og ensartede energipriser i hele Europa. Det spiller stærkt ind i grøn energiproduktion og reduktionen af drivhusgasser (CO2). Der oprettes en Kommissær, der får ansvar for at nedbringe CO2 aftrykket af vore boliger. Der skal laves lovgivning, der skal hjælpe industri og virksomheder igennem omstillingen til mindre CO2 aftryk. I 100 dages planen indgår en vision for landbrug og fødevarer, der skal sikre at de ikke tabes i den grønne omstilling. Just Transition fonden skal tilføres yderligere midler (formentlig via CO2 kvoter (ECTS)).
- En forsvarsunion, samt en strategi for sikkerhed. Herunder etableres en ny Kommissær, Den Europæiske Defence fund styrkes væsentligt for at revitalisere den Europæiske forsvarsindustri, og som en del af 100 dages planen laves der et whitepaper for fremtiden for Europæiske forsvar. Den Europæiske forsvarsfond skal styrkes yderligere.
- For at styrke en omlægning til en mere bæredygtig og cirkulær økonomi laves der lovgivning, der skal styrke denne omlægning.
- En sundhedsunion, der skal sikre sikre økonomien, adgang til kritiske lægemidler og styrke fælles dataspaces. Til at støtte unionen skal der laves lov, der skal sikre at EU’s afhængighed af andre lande for kritisk medicin og ingredienser reduceres.
- En union for kriseberedskab
- En strategi for en data union (Dataspaces, kunstig intelligens og konkurrence mod USA og Kina)
- En union for kompetencer (uddannelse og kvalificeret arbejdskraft), der skal give styrkede kompetencer, ensretning af uddannelses beviser og dermed give større bevægelighed for arbejdskraft. Der tilføres yderligere midler til en fond (Erasmus+), der skal hjælpe med at øge vore faglige evner (skills).
- En fiskeri og ocean kommissær, der skal understøttes af ny Lov for Europæiske Oceaners beskyttelse.
Yderligere information:
Giver områderne dig anledning til at ville høre mere, så er vi klar til en dialog om dette. Ellers følger vi op, når kommissionen er på plads og Kommisærerne tager fat på deres arbejde med de enkelte strategier.
JENS CHRISTIAN WINTHER
DIREKTØR