I starten af november blev Enterprise Europe Networks årskonference 2024 afholdt i Budapest. Her var den nordjyske virksomhed Sternula sammen med NordDanmarks EU-Kontor nomineret i kategorien Internationalisation Award 2024, hvor der sættes fokus på opnåelse af et godt internationalt samarbejde for virksomheder via netværkets internationale partnere – og vi vandt med casen MACORSAT!
I denne case arbejdede International Virksomhedskonsulent Michael Rafn fra NDEU sammen med den sydkoreanske EEN partner Jewon Lee, om at få den danske virksomhed Sternula med som projektpartner i Eurostars-projektet MACORSAT. I projektet udvikler Sternula, i samarbejde med den sydkoreanske virksomhed HarborMax og den danske virksomhed DACOMA ApS, løsninger til at få data så effektivt som muligt fra skib til land og omvendt via AIS 2.0-teknologi.
HarborMax inviterede efterfølgende Sternula med i et nyt Eurostars projektsamarbejde, som også netop har modtaget EU-støtte.
Michael Rafn
INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKONSULENT