CREWS

CREWS-projektet (Enhancing Capacities in Disaster Risk Reduction by Facilitating Public–Civil Cooperation) adresserer det stigende behov for at styrke samfundets evne til at håndtere kriser og katastrofer – fx naturkatastrofer, ulykker eller andre nødsituationer. Ved at udnytte civilsamfundets potentiale styrker CREWS lokale fællesskaber og bidrager til at bygge bro mellem formelle institutioner og uformelle aktører i krisesituationer.

CREWS-projektet fremmer grænseoverskridende samarbejde og videndeling med henblik på at udvikle en fælles samarbejdsmekanisme mellem offentlige myndigheder og civilsamfund, tilpasset regionale behov.

Målet er at skabe et mere robust samfund, hvor hele samfundet – ikke kun myndigheder – bidrager til sikkerhed. Ved at fremme inkluderende samarbejde og styrke lokale netværk arbejder projektet på at lette presset på de offentlige beredskaber og øge den samlede robusthed over for katastrofer i Østersøregionen.

Centrale aktiviteter
• Udvikling af en samarbejdsmekanisme: Samskabe en model for struktureret samarbejde mellem offentlige myndigheder og civilsamfundsaktører, som kan tilpasses regionale og nationale kontekster.
• Udvikling af et digitalt koordineringsværktøj: Opbygge et brugervenligt værktøj til at understøtte håndtering af ressourcer og frivillige under katastrofer, testet i virkelige scenarier.
• Udformning og gennemførelse af træning: Udvikle træningsprogrammer og materialer, der understøtter effektiv brug af samarbejdsmekanismen og det digitale værktøj.
• Afprøvning og forbedring af løsninger: Teste modellen og værktøjet i scenarier med ekstreme vejrhændelser og militære kriser og indarbejde erfaringer i de endelige resultater.
• Formidling af resultater og bidrag til politikudvikling: Involvere interessenter, fremme udbredelse gennem netværk og platforme samt koble projektets resultater til politiske processer.

Partnerskabet omfatter 13 organisationer, herunder kommuner, redningstjenester, akademiske institutioner og civilsamfundsorganisationer og medfinansieres af Interreg Baltic Sea Region-programmet.

NordDanmarks EU-kontor bidrager i CREWS-projektet med fokus på formidling, interessentinddragelse og forankring af projektets løsninger i Danmark. EU-Kontoret understøtter planlægningen og gennemførelsen af pilotaktiviteter samt sikrer synlighed, vidensdeling og udbredelse af projektets resultater til relevante danske aktører inden for beredskab, kommuner, civilsamfund, forskningsmiljøer og beslutningstagere.

Gennem stærke regionale, nationale og europæiske netværk bidrager NordDanmarks EU-Kontor til at styrke projektets impact, fremme overførsel af løsninger på tværs af landegrænser og understøtte udviklingen af mere robuste og modstandsdygtige lokalsamfund i Østersøregionen.

Derudover bidrager EU-Kontoret aktivt til koordinering, erfaringsudveksling og den tværnationale udvikling af projektets leverancer og resultater.

Projektforløb
Marts 2025 – Februar 2028

Beløb
3.16 Million EUR Total

Partnere
Free and Hanseatic City of Hamburg, District office of Altona (Koordinator)
Council of the Baltic Sea States Secretariat (CBSS)
Klaipeda University
Estonian Rescue Services Agency
Lithuanian Red Cross Society (LRC)
University of Eastern Finland
State Fire and Rescue Service of Latvia
Jelgava Municipality institution "Jelgava digital centre"
City of Warsaw
The Finnish National Rescue Association
Fire and Rescue Department under the Ministry of Interior of the Republic of Lithuania
Hamburg Fire and Rescue Service (HFRS)
NordDanmarks EU-kontor

Læs mere om projektet her

Vil du vide mere?

AIJA KONISEVSKA AZADI
SENIOR PROJEKTLEDER

/aijakonisevska
+45 5010 3852
aka@ndeu.dk