HotMaps: Tampen brænder i jagten på bedre udnyttelse af ressourcer

Aalborg Varme, Aalborg Universitet, Business Aalborg og PlanEnergi fra Rebild Kommune er med i projektet “HotMaps”, som har et budget på cirka 22 mio. kroner. Sammen med deltagere fra 10 forskellige lande undersøger de mulighederne for bedre udnyttelse af grønne ressourcer. Det skal ske ved at planlægge varme og køling på baggrund af data. Hvis projektet lykkes, vil det være til gavn for både energimyndigheder og miljøet.

HotMaps er et forskningstungt projekt og det er derfor 100% finansieret af EU. Det betyder, at der ikke er nogen økonomisk risiko ved projektet. Samtidig skal resultaterne være offentligt tilgængelige, så alle i EU kan få glæde af dem. Den danske projektleder, Hanne Skovby fra House of Energy, arbejdede sammen med NordDanmarks EU-kontor i ansøgningsfasen af projektet, som blev skudt i gang d. 1. oktober 2016