Vi søger praktikanter til efteråret 2019

NordDanmarks EU-kontor har for hvert halve år to praktikanter på kontoret i Bruxelles. Hver praktikant er selv med til at bestemme, hvilke EU-støtteprogrammer, de vil arbejde med i løbet af semesteret. Det kan eks. være inden for IKT, Miljø/Klima, Sundhedsinnovation, Kvalificeret arbejdskraft eller Transport, og i samarbejde med vores konsulenter har praktikanterne ansvar for at følge med inden for flere af disse indsatsområder. Der er mange forskellige aktiviteter forbundet med denne opgave, og derfor er hverdagen som praktikant hos NordDanmarks EU-kontor afvekslende, og der opstår konstant nye udfordringer.

Vi søger derfor lige nu to nye praktikanter, der er selvstændige, fleksible og ikke mindst nysgerrige på, hvad der er seneste nyt inden for EU-projekter, og som er klar til at arbejde for at understøtte en bæredygtig udvikling af Europa og Nordjylland.

Se praktikopslaget for efterårssemesteret 2019 her.

Send din ansøgning inden d. 4. marts!