NordDanmarks EU-kontor søger 2 praktikanter til foråret 2018 i Bruxelles

Få international erhvervserfaring i Europas politiske hovedstad

NordDanmarks EU-kontor er de nordjyske kommuner og Region Nordjyllands kontor i Bruxelles. Kontoret har ti ansatte fordelt mellem Nordjylland og Bruxelles samt 2 praktikanter. Derudover sidder vi sammen med Aalborg Universitets afdeling for fundraising i Bruxelles, hvor vi i fællesskab hjælper nordjyske og grønlandske virksomheder, institutioner og organisationer med at søge om EU-støtte til projekter.

Vi tilbyder en hverdag, hvor du kommer helt tæt på arbejdet med EU og får praktisk viden om arbejdet i de europæiske institutioner. Du får også mulighed for at opbygge både et internationalt og et lokalt nordjysk netværk, som kan være med til at styrke dine fremtidige karrieremuligheder.

Om os og dine opgaver
Du vil blive tilknyttet en af vores konsulenter og få opgaver i relation til energi, sundhed, kvalificeret arbejdskraft, landdistriktsudvikling, IKT og/eller forskningsdagsordenen.
Du skal bl.a. bistå med følgende opgaver:
• Følge EU’s støtteprogrammer og vurdere deres relevans for vores interessenter
• Deltage i møder med samarbejdspartnere, hvor du skal repræsentere kontoret
• Research af fundingmuligheder for idéer og projektforslag
• Deltage og repræsentere ved EU-konferencer og informationsmøder
• Udarbejde faglige nyhedsmails samt formidle nyheder via LinkedIn og hjemmeside samt oplæg for besøgsgrupper
• Praktisk forefaldende arbejde
Vi tilbyder en afvekslende hverdag, hvor du både får indblik i, hvordan vi arbejder med at varetage nordjyske interesser, herunder netværk, markedsføring af kompetencer, funding- og udviklingsmuligheder, samt tiltrækning af europæiske projekter til Nordjylland. Du får mulighed for at præge dit eget ophold og blive en del af et stort socialt praktikantnetværk i Bruxelles.

Om dig
Vi forventer, at du:
• Er kandidatstuderende
• Har interesse for, hvilken rolle EU spiller, og hvad EU kan gøre for Nordjylland
• Har gode engelskkundskaber i såvel skrift som tale
• Har gode kommunikationsevner
• Er udadvendt, fleksibel og samarbejdsorienteret

Praktiske oplysninger
Praktikopholdet varer fra ultimo januar til medio juli og er ulønnet; men vi dækker rejseudgifter og stiller bolig til rådighed under opholdet. Det vil ofte være muligt at tage sin SU med, samt søge ERASMUS-legat.

Ansøgning, CV og karakterudskrifter, samt evt. anbefalinger sendes til: Office Manager Aija Azadiaka@ndeu.dk. Har du spørgsmål til praktikophold og opgaver, er du velkommen til at kontakte EU-konsulent Kirsten Ejdum-Bøghkeb@ndeu.dkeller telefon: +32 477 823 711.
Ansøgningsfrist: Tirsdag d. 3. oktober 2017. Samtaler forventes afholdt i uge 41.

Læs stillingsopslaget via linket her.