EASI – EU-PROGRAMMET FOR BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL INNOVATION

EaSI (Employment and Social Innovation) programmet skal sikre social innovation, levere en holdbar beskæftigelse, styrke ligestilling, bekæmpe fattigdom samt skærpe fokus på særligt udsatte befolkningsgrupper.

Programmet er opdelt i tre underkategorier:

  • PROGRESS

    Modernisering af beskæftigelses- og socialpolitikken i forhold til arbejdsløshed, social sikkerhed, inklusion og arbejdsmiljø. 61% af det samlede budget går til denne del.

  • EURES

    Fremme jobmobiliteten ved at skabe et mere transparent europæisk arbejdsmarked blandt andet ved hjælp af rekrutteringstiltag på tværs af landegrænser. 18% af det samlede budget går hertil, og støtteprocenten er op til 95%.

  • Mikrofinansiering og socialt iværksætteri

    Giver blandt andet støtte til socialt iværksætteri og mikrolån til udsatte befolkningsgrupper. 21% af det samlede budget gives til denne programdel, og der gives maksimalt 0,5 millioner euro pr. projekt.

Målgruppe

Offentlige- og private myndigheder, organisationer og virksomheder. De tre forskellige delprogrammer har hver især specifikke krav til målgruppen.

Beløb

EaSI stiller 7 milliarder kr. til rådighed i perioden 2014-2020.

Støtteprocent

PROGRESS: støtteprocenten er op til 80%
EURES: Støtteprocenten er op til 95%
Mikrofinansiering: der gives maksimalt 3,7 millioner kr. pr. projekt.

Deadline for indkaldelser

Der er løbende deadline for indkaldelser. Læs mere om de åbne indkaldelser her eller kontakt Liselotte Jensen.

Vil du vide mere?
Kontakt LISELOTTE JENSEN

Liselotte er EU-konsulent i Bruxelles og har fingeren på pulsen i forhold til kvalificeret arbejdskraft. Samtidig er hun tovholder for det nordjyske fundraisernetværk med de 11 nordjyske kommuner, Region Nordjylland og Business Region North Denmark. Liselotte kan blandt andet hjælpe med idémodning, partnersøgninger og sparring på ansøgningen.

 /liselottejensen
 +32 472 305 037
 lje@ndeu.dk