Coral

Image

The Community of Regions for Assistet Living (Coral) er et uformelt netværk af europæiske regioner, der arbejder sammen for at forbedre regionale politikker og indsatser for et aktivt og sundt liv. Et vigtigt formål med netværket er at fremme implementering og opskalering af innovative løsninger for et aktivt og sundt liv.

Der er flere forskellige aktiviteter i netværket, herunder afholdelse af oplæg og deltagelse i debatter ved konferencer, seminarer, workshops og andre begivenheder rundt om i hele Europa.

Gennem netværket har NordDanmarks EU-kontor på vegne af nordjyske aktører bl.a. mulighed for:

  • Udveksling af projektidéer mellem netværkspartnere ud fra kommende EU-projektindkaldelser fra Kommissionen.
  • Etablering af partnerskaber for projekter inden for sundhed og velfærdsinnovation.
  • Projektudvikling for implementering og opskalering af innovative løsninger for fremme af regionale nordjyske indsatser for et aktivt og sundt liv i regionen.

Med i netværket er ud over NordDanmarks EU-kontor mere end 40 regionale repræsentanter fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Holland, Belgien, Tyskland, Polen, Estland, Irland, Storbritannien, Frankrig, Italien, Spanien, Slovenien, Kroatien og Grækenland.

Du kan læse mere om Coral her.

Vil du vide mere?
Kontakt XENIA R. LAURITSEN

Xenia arbejder på kontoret i Bruxelles, hvor hun er ansvarlig for området for sundhed og velfærdsinnovation. Hun har mangeårig erfaring i hjemtag af EU-funding til aktører inden for dette område.

 /xenialauritsen
 +32 485 983 606
 xrl@ndeu.dk